Quiltevækstedet

Professionel quiltning på amerikansk langarm quiltemaskine

"Jeg ved, at der bliver lagt mange tanker og føleser i et patchworktæppe. Derfor arbejder jeg altid med stor respekt og forsigtighed på de opgaver jeg får ind."
Quiltning af tæpper Bodil Egeberg
Bodil egeberg
Indehaver & designer BEOBEO

LANGARMS-QUILTNING

En langarmsquiltemaskine er egentlig bare helt almindelig symaskine i stort format. Den er 1,20 meter i længden, og så er den monteret på hjul, så den kan føres henover tæppet, der ligger spændt ud på et godt 4 meter langt bord. På den måde kan jeg quilte i flotte mønstre uden at det hele krøller og bobler på bagsiden.

PATCHWORK

Patchwork er kort sagt “lappearbejde”. Det er lapper, der syes sammen til et mønster, der kan være ligeså kreativt, mønstret og farverigt, som du selv ønsker det.

Patchwork er et mere end 3000år gammelt håndværk, der ganske enkelt oprinder fra NØD. Ved at bruge de sidste stumper af klæder og andet stof til at rimpe sammen til noget man så kunne bruge igen til at lune eller til ny beklædning.

DIT PATCHWORK-TÆPPE

Et patchworktæppe består af 3 dele: top, fyld og bagstykke.

Du leverer alle dele til mig, hvorefter jeg quilter de tre tæppedele sammen i lige det mønster du ønsker.

Her nedenfor kan du læse mere om hele forløbet.

Quiltet tæppe orange

Vejledning

Før indlevering

Vigtig info om, hvad der er nødvendigt, for at quiltningen kan lade sig gøre problemfrit:

•  Patchworktop – fyld/vat – bagbeklædning skal indleveres hver for sig, dvs. de må ikke være limet eller riet sammen.

•  Bagbeklædning skal min. være 10 cm større en toppen på alle sider. Det vil sige du måler længden og bredden på din top og ligger min. 20 cm til disse 2 mål. OBS. Vær opmærksom på, at bagbeklædningen tilskæres vinkelret, for at kunne monteres korrekt i maskinen, derfor er det vigtig, at du måler din bagbeklædning rimelig nøjagtig, så der ikke er taget mål, på et ”Skævt” stykke.

•  Fyld/vat, her gælder de samme regler, som for bagbeklædning.

•  Patchworktoppen skal være 100 % fri for trådender på retsiden, da det kan være årsag til quilteproblemer, der vil kunne ses.

•  Pap/papir skal være fjernet. Disse ødelægger nålen, så det beskadiger din patchworktop. De vil evt. blive fjernet efter regning.

Quiltningen bliver optimal, hvis ovenstående er overholdt og der pålægges ekstra betaling for evt. klargøring eller tilretning.

Efter Quiltningen

Når du modtager din quiltede top, er der ritråde i de yderste kanter, hele vejen rundt. Lad ri-trådene blive siddende, indtil du har skåret det overskydende vat og bagbeklædningen af og har syet din afsluttende kant på 1. gang.

Herefter kan du tjekke, om der er nogle af ritrådene, der vil forblive synlige, fjern dem og stik så på maskine eller sy i hånden, den sidste søm.

Der vil forekomme store ri-tråde inde i selve patchworktoppen, i de tilfælde, hvor der er nogle af dine sømme, der er løse eller gået op, mange gange bliver de ikke synlige, før toppen bliver spændt ud på maskinen, du skal være opmærksom på, at opspændingen på quiltemaskinen, er noget strammere, end ved almindelig opspænding pr. håndkraft. Jeg rier rundt om de steder, jeg opdager undervejs, så de er fastholdt til bagbeklædningen, du kan herefter tage stilling til, om det er noget du vil lade være, som det er, så fjerner du blot ritrådene ellers kan du nå at redde det, ved at sy sømmen i hånden, inden du fjerner mine ritråde.

VIGTIGT. Inden du skærer det overskydende bagbeklædning og fyld/vat af, så tjek de mål, du oprindeligt havde regnet med, f.eks. til et sengetæppe, din patchworktop kan have ”krøbet” mere under quiltningen end du havde regnet med ( det er umuligt at beregne).

Når du har bagbeklædningen/vat intakt, er det nemmere at lave en lidt bredere afsluttende kant, så du alligevel kommer frem til de mål du oprindeligt havde tænkt dig.


Den afsluttende kant, får du pæn ved at holde den lidt til (stramme) under påsyningen. Tag et mål midt på toppen på begge leder. Dit kant-stof skal helst ikke overstige disse mål, da der så er risiko for at kanten pukler.

Symaskine til quiltning

Quiltetråd

Der quiltes som standard med polyester tråd, som er inkl. i m2 prisen.

Som hovedregel vælges neutrale farver, som ses lige meget og lige lidt, på patchworkarbejdet.

Der udover, har du mulighed for at få quiltet med bomuldstråd i flere varianter og prisklasser pr. m2.

Vær iøvrigt opmærksom på, at nålestr. der bliver anvendt er væsentlig kraftigere end ved alm. syning

Få et tilbud på quiltning

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud å at quilte dit patchworktæppe

Her kan du indlevere dit tæppe

Du kan indlevering i følgende butikker: Husk navn, adresse, telefon og evt. quiltning/frie hænder og evt. andet info.

Tjek venligst butikkers åbningstider og evt. ferielukning inden du kører.

SJÆLLAND

JYLLAND & FYN samt øerne

Kontakt mig for mere info